Category Archives: Droso

Dragørs skoler bliver båret af dedikerede medarbejdere

I sidste uges Dragør Nyt (2024 nr. 20) efterspørger Konservative i deres indlæg om vores velfungerende, gode skoler i Dragør, at vi taler om fakta frem for følelser og fornemmelser. Desværre springer Konservative også denne gang de mest relevante fakta over. Den forglemmelse vil vi gerne rette op på og gøre historien om vores gode skoler komplet.

Lad os starte med at slå fast: Vi har nogle virkelig gode skoler i Dragør. Det er det, vi ser i det daglige på skolerne, og også det alle nøgletal viser, når vi sammenligner vores skoler med skolerne i resten af landet. I forhold til andre kommuner, har vi flere elever, der forlader folkeskolen med flotte afgangseksamener og overordnet set trives i deres tid i folkeskolen.

Alligevel er vi dybt bekymret for fremtiden for vores skoler, og for vores børn og unges fremtid. Tallene i regnearket skal ikke bruges som en sovepude og en forestilling om at alt er i den skønneste orden på folkeskolerne og der kan spare endnu mere, end vi allerede har gjort i mange år. Det viser nøgletallene nemlig også, at vi ikke kan.

De glemte fakta

Hyppige læsere af Dragør Nyt er helt sikkert bekendt med de mange politisk besluttede besparelser på skolerne over årene, og skolebestyrelsernes gentagne advarsler for konsekvenserne. Disse besparelser kan også tydeligt aflæses i nøgletallene, som blev behandlet i Børne-, Fritids-, og Kulturudvalget. Dragør Kommune investerer vel talt 63.833 kr. pr. elev mod et landsgennemsnit på 80.089 kr. Faktisk er Dragør dermed den kommune, der bruger anden mindst pr. elev i hele landet.

Hvis vi skal berige samtalen med flere fakta, helt uden følelser og fornemmelser, kan vi se tilbage i tid. Tallene fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at udgifter til skolerne i Dragør over de sidste 10 år er steget med 3,6%. Dette skal sammenlignes med, at priserne generelt i samfundet i samme periode er steget med 19%. Trods mange flotte ord om hvor mange penge, der bliver tilført skoleområdet, bruger Dragør Kommune altså 16% færre midler på skolerne end for 10 år siden, mens kravene fra ministeriet om hvad folkeskolerne skal nå er blevet langt højere i samme periode.

Hvorfor har vi så gode skoler?

Det ville være naturligt at spørge, hvordan det kan være, vi ser så flotte tal for skolerne, samtidig med at vi er placeret i den absolutte bund i hvor meget vi investerer i vores børn og unge. Som bekendt er penge jo ikke alt, og vi vil gerne give to bud.

For det første er tallene en sammenligning med andre danske kommuner, og også på andre områder er Dragør anderledes fra de øvrige kommuner. Sammenlignet med andre kommuner bor der flere ressourcestærke forældre i vores kommune. Forældre, der sandsynligvis selv har en god uddannelse, og prioriterer deres børns uddannelse og har overskud til at sidde og terpe om aftenen og weekenden med deres børn derhjemme, som ikke alle forældre i Danmark har mulighed for.

For det andet, men endnu vigtigere, har vi nogle engagerede lærere og pædagoger, der hver eneste dag yder en kæmpe indsats for, at vores børn og unge forlader skolen med flotte karakterer og trives i det daglige. Det gør de til trods for at de år efter år får færre muligheder for at hjælpe vores børn, og år efter år skal løbe stærkere og stærkere for at nå det samme.

Vi vil derfor gerne sige et dybfølt tak til alle lærere og pædagoger på Dragørs skoler for at gøre alt deres bedste med de få midler de har, og som kun bliver mindre og mindre mens tiden går.

Økonomistyring frem for alt

I snart 2 år har skolebestyrelserne gjort opmærksom på konsekvenserne for den nye økonomistyringsmodel for skolerne, den såkaldte Dragør-model. Både her i avisen, på sociale medier, i høringssvar, på møder i Det Rådgivende Skoleorgan, i breve til kommunalbestyrelsen, ved at stille spørgsmål på kommunalbestyrelsesmøde, og alle andre steder, hvor nogen ville lytte til os. Alligevel kører et flertal i kommunalbestyrelsen ufortrødent videre med en model, der per definition ikke kan virke i praksis.

Skolernes økonomi har nået bunden. Det viser alle nøgletal. Vi har de mest effektive skoler i hele landet, som formår at opnå de flotteste resultater til færrest penge. Det er også fakta. At tro, at der kan spares mere på folkeskolerne uden at det vil være på bekostning af den faglige undervisning og trivsel, kort sagt vores børns fremtid, er ikke følelser eller fornemmelser. Det er et luftkastel.

Med venlig hilsen

Carsten Friis Toft, Ida Lissau Jacobsen og Erwin Lansing

Skolebestyrelsforpersoner

På vegne af skolebestyrelserne i Dragør

Her er de fakta, borgmesteren efterlyser

Borgmester Kenneth Gøtterup og hans partifælder efterlyser i sidste uges Dragør Nyt fakta i debatten om kommunens nye styringsmodel på skoleområdet.

De fakta vil vi fra skolebestyrelserne gerne levere – helt uden i øvrigt at have en aktie i de politiske slagsmål på rådhuset.

Fakta er, at skolebestyrelserne på alle tre skoler har talt kraftigt imod den nye model, lige siden vi først blev præsenteret for den på Det Rådgivende Skoleorgan tilbage i 2022, i høringssvar til budgettet for 2023 og igen både i pressen samt ved at henvende os til byrådets medlemmer forud for behandlingen i byrådet for nogle uger siden.

Problemer med modellen

Hvorfor er skolerne så imod den nye model?

Det er vi, fordi den for det første giver os et markant dårligere grundlag at styre den enkelte skole på, og fordi den konsekvent låser skolebestyrelserne i en rolle, hvor vi skal tage stilling til, hvilket serviceniveau vi overhovedet har mulighed for at levere i Dragør – noget, som, vi mener, må være byrådets opgave.

Hvorfor gør den nye model det svært at styre driften på den enkelte skole?

Det gør den, fordi vi ikke længere på hver enkelt skole har mulighed for direkte at sikre sammenhæng mellem vores aktiviteter og vores økonomiske ramme.

Sker der budgetoverskridelser, udgiftsstigninger eller uforudsete ting på enten én af skolerne – eller især på det specialiserede børneområde, så rammer det økonomien på alle tre skoler, typisk midt i året, hvor det er meget svært at justere på planerne for året.

De seneste to år har vi oplevet, at forvaltningen midt i budgetåret har pålagt skolerne at finde besparelser for flere millioner kroner, grundet merudgifter på det specialiserede område.

I 11. time har politikerne i år fundet penge til at lukke hullet på merudgifter til kørsel – men først efter, at alle tre skolebestyrelser allerede havde stemt nye besparelser igennem.

Pengene mangler

Skolernes flotte overskud, som borgmesteren nævner i sit indlæg 8. maj, var en direkte konsekvens af, at forvaltningen havde bedt skolerne om at levere et driftsoverskud på cirka 750.000 kr. hver, som skulle sikre kassen mod merudgifter på det specialiserede område.

De penge er ikke sparet på grund af den nye model. De penge er hentet ved, at skolebestyrelserne og skolernes ledelse har udskudt vedligeholdelsesopgaver, udskudt genansættelser af ledige stillinger eller decideret afskediget personale, lavet nye ringetidssæt, der betyder, at lærerne på skolerne skal undervise flere lektioner, for at deres skema kan gå op, så der kan spares lærerstillinger væk, og en lang række andre tiltag, som skolebestyrelserne må stå på mål for, alene grundet den nye styringsmodel.

De penge, skolerne havde i overskud, havde vi forventet at få overført, da beløbet lå inden for de 2% af skolernes budget, man normalt har overførselsadgang til. Men byrådet tog 1,8 mio. kr. og gav dem til andre sektorer og politiske ønsker forud for det kommende kommunalvalg og gav kun skolerne cirka 400.000 kr. af vores egne penge tilbage.

De sidste penge mangler vi nu til aktiviteter, vi udskød sidste år.

Forringet kvalitet

Hvorfor er det forkert, at skolebestyrelserne skal fastsætte serviceniveauet på skoleområdet?

Politikerne har i samarbejde med skolebestyrelser, repræsentanter for personalet og ledelserne på skolerne lavet en flot skolepolitik for Dragør for kun få år siden. Den burde sætte rammen for en skole, hvor vi aktivt samarbejder med lokalområdet, udnytter vores dejlige lokale natur og rammer samt driver skoler med høj faglig kvalitet og god trivsel.

Men vi kan ikke planlægge langsigtet, fordi vi ikke har trygge økonomiske rammer.

Alle tre skoler har inden for de sidste to år haft alvorlige snakke om at afskaffe lejrskoler, og alle skoler har skåret ned på antallet af lejrskoledage. Alle tre skoler har også ændret i arbejdstiden for lærere og pædagoger, så der kan spares penge ved at få personalet til at løbe hurtigere. Skolebestyrelserne har i det hele taget været tvunget ud i en fast årlig proces med at trække kommunens skoler tættere og tættere på det lovgivningsmæssige minimum i forhold til undervisningstid og indhold i undervisningen.

Unaturlig høj loyalitet

Den eneste årsag til, at borgmesteren kan påstå, at den nye model virker, er, fordi skolebestyrelserne med unaturlig høj loyalitet imod en styringsmodel, vi lige fra starten har været kæmpe modstandere af, har påtaget sig at forringe kvaliteten af skolerne år efter år.

Den nuværende model giver ikke incitament til mere samarbejde og bedre styring, den giver i virkeligheden incitament til at få brugt hele sit budget så tidligt på året som muligt, så vi har en tom kasse, når forvaltningen kommer og beder om penge til specialområdet, hvert år.

Vi kan ikke takke modellen for den gode styring på skoleområdet. Vi kan takke vores dygtige skoleledere og en mere og mere presset medarbejdergruppe, der år efter år lægger ryg til flere forringelser af deres skoler.

Vi mener ikke, at vi kan leve op til de mål, der er i kommunens skolepolitik med de styringsrammer og økonomi, der er på skoleområdet på nuværende tidspunkt. Derfor foreslog vi også at spare i de midler, der er afsat centralt hos forvaltningen til indsatser i skolepolitikken, men det fik vi nej til, så vi i stedet for kunne beslutte at spare lærerstillinger væk.

Her har vi brug for, at politikerne er med til at stå på mål for, hvornår vi rammer bunden, hvor lavt vi vil have vores skoletilbud i Dragør ned, før det er lavt nok.

Skolerne leverer gode faglige resultater hvert år, på trods af at vi fast ligger som en af de kommuner, der bruger færrest penge på skolerne, målt pr. elev. Vi er oprigtigt bekymrede for, om vi fortsat kan forvente så gode resultater.

Politisk beslutning

I skolebestyrelserne har vi ikke ansvaret for den fælles økonomi – hverken på det samlede ørneområde eller i kommunen som helhed.

Ifølge lovgivningen har vi alene ansvaret for budgettet på den enkelte skole. Så det må være en politisk prioritering, om vi skal fortsætte med at udhule den almene skole år efter år, eller om man vil finde pengene et andet sted i kommunens budget. Hvor skal vi ikke pege på, men som det er med den nye model, så lukker borgmesteren øjnene for de fakta, han ellers efterspørger, og lader skoleområdet sejle sin egen sø med en model, vi aldrig har bakket op om.

Med venlig hilsen

Carsten Friis Toft, Ida Lissau Jacobsen og Erwin Lansing Skolebestyrelsesforpersoner Nordstrand Skole, Dragør Skole og St. Magleby Skole

Dragørs skoler bliver lagt i spændetrøje – men skal stadig slå vejrmøller

På torsdagens kommunalbestyrelsesmøde forventes et politisk flertal at stemme for implementering af en økonomisk model, som tvinger Dragørs skoler ud på gyngende grund.

Dragør modellen er en styringsmodel, samarbejdsmodel og økonomiske model, som “skal sikre at lederne med økonomiansvar på skoleområdet sammen og hver for sig har fokus på at fastholde elever i almenområdet eller så tæt på almenområdet som muligt, samt styrke den forebyggende og tidlige indsats og skabe inkluderende læringsmiljøer på skolerne.”

Det lyder måske alt sammen meget godt, når man hurtigt læser teksten, og måske i øvrigt går hurtigt forbi og har fået noget i øjet. Vi vil dog fra skolebestyrelsernes side kraftigt advare mod modellen. Og vil derfor endnu en gang slå på tromme for, at flertallet i Kommunalbestyrelsen genbesøger Dragør modellen – ikke mindst den økonomiske sammensætning af modellen.

Dragør modellen kommer til at udhule almenskolernes økonomi fuldstændig og yderligere efterlade børn på perronen, som virkelig har behov for et specialtilbud. Det er enormt uhensigtsmæssigt og trist. Helt konkret betyder det, at allerede her kun tre måneder ind i 2024 skal skolerne genåbne budgetterne og finde besparelser for adskillige millioner kroner. Besparelser som kun kan hentes ved at reducere nogle af de forebyggende indsatser, eller på den almindelige undervisning og skoledrift.

Modellen betyder, at flere områders økonomi nu bliver lukket inde i samme hermetisk lukkede system, samt at disse områder nu skal dele og fordele al økonomi.

Områderne er:

  • De tre folkeskoler
  • Specialklasserækken med op til 20 elever
  • Eksterne specialskoler
  • Undervisningsdelen på behandlingsskoler
  • Samt kørsel til og fra special- og dagbehandlingsskoler.

Dragør (og mange andre kommuner) har igennem længere tid oplevet en stigning af børn og unge, som har behov for specialtilbud, hvilket også medfører en stigning af udgifter til netop dette område.

Med Dragør modellens vedtagelse ligger der fra politisk side et ønske om, “at begrænse udgifterne på skoleområdet til specialiserede undervisningstilbud ved at etablere nye incitamenter på skoleområdet til at segregere færre elever til specialtilbud.”

Det vil kort og godt sige, at det politiske mål er, at færre elever skal have et specialtilbud og skolerne skal være bedre til at finde andre løsninger. Nye løsninger, som vel og mærke koster tid og penge, mens skolerne samtidig skal spare for at dække de løbende budgetoverskridelser på specialområderne. Vi vil gerne invitere politikerne som gæsteunderviser til madkundskab med emnet at blæse og have mel i munden på samme tid!

Dragør kommune har i forvejen landets andenhøjeste inklusionsprocent – derfor har vi meget svært ved at se, hvor mange flere krumspring skolerne skal kunne lave, for at inkludere yderligere børn, som ville have meget bedre af et specialtilbud.

Vi mener faktisk, at det er uforsvarligt, at det bliver skolernes ansvar at løse udfordringerne med stigende omkostninger til børn med særlige behov.

Vi er enormt kede af retorikken i modellen, som ikke værdsætter de anstrengelser lærerne og pædagogerne hver eneste dag yder på skolerne for at hjælpe børn med ekstra behov, og mener at modellen på ingen måde har barnets tarv i fokus.

Modellen har allerede slået fejl

Dragør – modellen er ikke opstået ud af det blå, men er inspireret af en lignende model, som Nyborg kommune har kørt med i en årrække. I løbet af efteråret 2023 blev det dog meget klart at Nyborg-modellen har fejlet eklatant. Nyborg kommune er blevet rådet til at skrotte modellen helt og skylle den ud med badevandet, og kommunen står nu med en kæmpe regning, som de skal ud og finde midler til for at lappe hullerne, som er opstået som konsekvens af Nyborg modellen. Alene i år skal Nyborg kommune finde et tocifret millionbeløb som en direkte konsekvens af Nyborg modellen. Den situation skulle vi helst undgå at stå i i Dragør kommune om få år!

Og vi er uforstående overfor at man fra politisk side kan finde så mange gode elementer og inspiration i Nyborg modellen, men når det viser sig, at den fejler, så vender man det døve øre til? Lad os nu lære af andres erfaringer!

Modellen er ekstremt urimelig. Skolelederne skal bl.a. indgå i et ledelsesteam, som sammen skal blive enige om, hvordan midlerne skal fordeles og hvem der skal betale regningen. Som før nævnt ser vi allerede ind i et merforbrug på flere millioner kroner på specialområdet, hvoraf en stor del skyldes merforbrug for befordring af elever, som køres til special- og dagbehandlingstilbud. Det skal de tre skoler nu skal finansiere. Det er dybt urimeligt, at de tre skoler bliver gjort ansvarlige for en faktor, som de ingen indflydelse har på.

Vi har tre skoler, som historisk set er ret gode til at overholde deres budgetter. Der er stram styring af begrænsede midler, men det giver trods alt en vis ledelsesfrihed at man hver især har haft ansvar for egen baghave. Denne ledelsesfrihed fjernes nu fuldstændig.

Hvis målet er, at flere børn og unge skal trives på vores folkeskoler, skal skolerne tilføres ekstra midler for at vedligeholde og udbygge de eksisterende tiltag, som allerede foregår på skolerne i dag. Skolerne gør i forvejen alt de kan, med de midler de har tilbage efter mange års besparelser. Besparelser som allerede i dag er gået ud over tiltag, som skal inkludere og støtte børn og unge, så de i højere grad forbliver i folkeskolerne og i lokalområdet.

Hvis politikerne virkelig mener det, når de siger, at færre børn skal visiteres til et specialtilbud, skal disse besparelser rulles tilbage. Det er i hvert fald ikke en løsning at pålægge skolerne nye besparelser for f.eks. et forfejlet udbud af taxa- og buskørsel, som er tilfældet lige her og nu.

Mvh Skolebestyrelserne på Dragør Skole, Nordstrandskolen og Store Magleby Skole

Summer 2023

Europe’s Experiment: Treating Trains Like Planes

The future is here.

Tænk nyt. Tænk på Søvang.

Søvang og Sydvestpynten skal på dagsordenen på rådhuset, og ikke være et glemt familiemedlem i Udkants Dragør. Det er derfor, jeg stiller op ved kommunalvalg i år. Jeg stiller også op, fordi jeg, som formand for skolebestyrelsen på St. Magleby skole, har kunnet se, hvordan vores skoler år efter år bliver mere og mere udsultet. Jeg stiller op for det Radikale Venstre, som er det eneste parti med en ambitiøs plan for den grønne omstilling. Men tilbage til Søvang.

Efter den sidste valgperiode kan regnskabet gøres op. Søvang og Sydvestpynten er kun kommet på dagsordenen når der er noget at hente. Der er langt mellem busser, vi mistede vores SFO, klubben fik vi allernådigst lov til at beholde efter store demonstrationer foran rådhuset, og skolebussen hænger hvert år i en tynd tråd og er nu skåret så langt ned, at børnene skal stå op i bussen.

Når Søvang så endelig er på agendaen er det under den bureaukratiske betegnelse “byfortætning”. Altså, at presse flere huse ind i det samme område, så kommunen kan få nogle flere skattekroner i kassen. Vel og mærke uden at overveje, hvordan de nye borgere skal transporteres og om der er plads til børnene i vuggestuerne og børnehaverne, osv.

Søvang skal udvikles, ikke afvikles

Først og fremmest bliver det et nej tak fra det Radikale Venstre til byfortætning i Søvang. Vi skal starte med at forbedre forholdene for dem, der allerede bor i Søvang, før vi tilføjer flere boliger.

Vi kommer heller ikke udenom elefanten i rummet, kystsikringen. Det kan ikke gå hurtig nok, så vi ikke skal igennem oplevelsen fra 2017 endnu en gang. Her er holdningen hos de Radikale meget klar: der skal lyttes til dem, der bor i området. Så længe forslagene fra grundejerforeninger, ikke bare Søvang, men også fra Nordstranden, har realistiske budgetter og opnår mindst samme beskyttelse, skal de tages med i betragtning. Når grunderjene skal betale gildet, skal de også være med til at bestemme hvilken løsning de betaler for.

Trafik

Vi skal have en samlet plan for trafik til og fra Søvang, til at starte med gøre den offentlige transport til et reelt alternativ. Vi skal have brudt den onde spiral af færre busser, som får folk til at købe flere biler, som giver færre passagerer, som giver færre busser, og så fremdeles. Jeg flyttede selv til Søvang 6 år siden, og ja, der var langt til alt, men vi kunne da fint klare os med én bil, nogle cykler og busserne. Jeg har dog for nyligt også selv måttet kaste håndklædet i ringen, og anskaffe bil nummer to. Imod alle klimaambitioner, selvom det så blev en elbil.

Linje 34 skal igen forlænges til Søvang. Der skal etableres hyppige afgange med gode forbindelser til den øvrige transport til gymnasier, sygehuse, lufthavnen og hovedbanegården.

Fælledvej skal gøres sikker for alle trafikanter. Asfalten er nedslidt og fortovene er så skæve, at det er med fare for liv og lemmer at gå på dem. Men frem for alt, skal cyklister og bilister adskilles. Mange børn er nødt til at cykle på fortovet fordi det simpelthen er for farlig at cykle på vejen.

Tænk nyt! Tænk Søvang!

En gang var der en pakkeboks fra PostNord i Søvang. Den var enormt populær. Så populær, at den blev fjernet. Men hvad hvis vi kunne finde en placering, hvor den ikke er til gene for naboerne? Kommunen kunne stille et hjørne af parkeringspladsen ved Sølyst til rådighed, så vi igen kan have glæde af, at kunne hente pakker i nærområdet og ikke skal køre hele vejen til en kiosk i den anden ende af Dragør.

I samme stil kunne man også forestille sig en lignende boks, hvor man kan afhente bøger fra biblioteket. Der skal sættes elladestandere op ved Kongelundshallen. Det er bare et lille udpluk af små tiltag, hvor kommunen kan bidrage til, at Søvang og Sydvestpynten er attraktive områder at bo i. Ikke kun på grund af de flotte omgivelser med hav og skov i baghaven, men også med gode forbindelser og kommunale faciliteter.

Med venlig hilsen
Erwin Lansing
Søvang
Kandidat for det Radikale Venstre

Things are not what they seem

The tropical island of …. Fyn

Mine mærkesager ved kommunalvalg 2021 i Dragør

Som det nok ikke er undgået at se i gadebilledet, stiller jeg på ved kommunalvalg 2021 i Dragør for det Radikale Venstre. Men hvorfor?

  • Service i balance

Dragør er en lille kommune med store opgaver, og store udfordringer. Alt fra en stadig voksende antal unge, som har behov for ekstra hjælp, et stigende antal ældre indbyggere til kystbeskyttelse og et stigende antal ledige på grund af coronakrisen.

Det politiske mål de senere år har lydt på “budget i balance” for at forsvare gentagne besparelser. Det har været et mål i sig selv, at få pengene til at passe i et regneark, langt mere end om pengene bruges rigtig, og om de rette resurser er til stede. Ledere på vores kommunale institutioner skal have en større grad af selvbestemmelse. På den måde kan vi ikke bare sikre, at de sparsomme resurser anvendes bedst, men også at vi aktivere og motiverer medarbejderne mest mulig. VI skal være fra regneark, og tale om hvad der virkelig batter. Radikale Venstre vil derfor hellere tale om “service i balance”. Dragør skal tilbyde den service, som vores borgere forventer og fortjener.

At være en selvstændig kommune koster. Både i kroner og ører, men også i selvbestemmelse. Som landets mindste kommune, som ikke er en ø, udfører vores nabokommune et antal af de største opgaver på vegne af Dragør. Vi har ingen indflydelse på niveauet af den service, men betaler fuld pris. Er vi virkelig så selvstændige, som vi tror? Eller kan vi opnå mere medbestemmelse ved at gå sammen? Hos Radikale Venstre er der ingen hellige køer og vi vil gå åbent ind i en diskussion om, hvordan vi når vores mål med at vores borgere kan få den rette service.

  • Dragørs skoler skal styrkes

For nogle år siden, flyttede jeg til Søvang på grund af den smukke natur og de gode skoler. Naturen er der endnu, men gentagne sparerunder truer for alvor vores skoler. Det har gået mere stille til siden de store protester da flere af SFOerne blev nedlagt, men besparelserne stoppede ikke der.

Som forældrerepræsentant, og formand, for skolebestyrelsen på St Magleby Skole har jeg på tæt hold kunne følge hvordan Dragør på få år har nået den absolutte bundposition som den kommune, som investerer allermindst per elev. Det kan ikke blive ved, uden at det vil have konsekvenser for vores børn og unge. Coronanedlukningerne har kun gjort det værre. Der skal sættes kraftigt ind for at forbedre trivslen blandt eleverne, hvilket også betyder et stort fokus på inklusion. De tabte lejrskoler skal indhentes.

  • Et grønt Dragør

Målet er, at sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris. Kommunale bygninger skal forbedres med energieffektive løsninger. Kommunens biler og busser skal hvor muligt overgå til el, biogas eller brint. Der skal etableres flere ladestandere til elbiler. Delebiler skal være tilgængelige i hele Dragør, St. Magleby og Søvang. Vores grønne naturområder skal bevares, og tages hensyn til i et kommende kystbeskyttelsesprojekt.

Enjoy the view

Even if we cannot enjoy the view from the air, we can enjoy it from the ground. Here’s to keeping our spirits at least 30.000 ft high.

KLM KL1128 leaving Copenhagen (CPH)
on March 31, 2020

Fly away

Emirates A380 CPH

Snapping some pictures of planes taking off from Copenhagen Airport (CPH). An Airbus A380 from Emirates and an Airbus A340 from SAS to Tokyo.

[slideshow_deploy id=’1099′]