I sidste uges Dragør Nyt (2024 nr. 20) efterspørger Konservative i deres indlæg om vores velfungerende, gode skoler i Dragør, at vi taler om fakta frem for følelser og fornemmelser. Desværre springer Konservative også denne gang de mest relevante fakta over. Den forglemmelse vil vi gerne rette op på og gøre historien om vores gode skoler komplet.

Lad os starte med at slå fast: Vi har nogle virkelig gode skoler i Dragør. Det er det, vi ser i det daglige på skolerne, og også det alle nøgletal viser, når vi sammenligner vores skoler med skolerne i resten af landet. I forhold til andre kommuner, har vi flere elever, der forlader folkeskolen med flotte afgangseksamener og overordnet set trives i deres tid i folkeskolen.

Alligevel er vi dybt bekymret for fremtiden for vores skoler, og for vores børn og unges fremtid. Tallene i regnearket skal ikke bruges som en sovepude og en forestilling om at alt er i den skønneste orden på folkeskolerne og der kan spare endnu mere, end vi allerede har gjort i mange år. Det viser nøgletallene nemlig også, at vi ikke kan.

De glemte fakta

Hyppige læsere af Dragør Nyt er helt sikkert bekendt med de mange politisk besluttede besparelser på skolerne over årene, og skolebestyrelsernes gentagne advarsler for konsekvenserne. Disse besparelser kan også tydeligt aflæses i nøgletallene, som blev behandlet i Børne-, Fritids-, og Kulturudvalget. Dragør Kommune investerer vel talt 63.833 kr. pr. elev mod et landsgennemsnit på 80.089 kr. Faktisk er Dragør dermed den kommune, der bruger anden mindst pr. elev i hele landet.

Hvis vi skal berige samtalen med flere fakta, helt uden følelser og fornemmelser, kan vi se tilbage i tid. Tallene fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at udgifter til skolerne i Dragør over de sidste 10 år er steget med 3,6%. Dette skal sammenlignes med, at priserne generelt i samfundet i samme periode er steget med 19%. Trods mange flotte ord om hvor mange penge, der bliver tilført skoleområdet, bruger Dragør Kommune altså 16% færre midler på skolerne end for 10 år siden, mens kravene fra ministeriet om hvad folkeskolerne skal nå er blevet langt højere i samme periode.

Hvorfor har vi så gode skoler?

Det ville være naturligt at spørge, hvordan det kan være, vi ser så flotte tal for skolerne, samtidig med at vi er placeret i den absolutte bund i hvor meget vi investerer i vores børn og unge. Som bekendt er penge jo ikke alt, og vi vil gerne give to bud.

For det første er tallene en sammenligning med andre danske kommuner, og også på andre områder er Dragør anderledes fra de øvrige kommuner. Sammenlignet med andre kommuner bor der flere ressourcestærke forældre i vores kommune. Forældre, der sandsynligvis selv har en god uddannelse, og prioriterer deres børns uddannelse og har overskud til at sidde og terpe om aftenen og weekenden med deres børn derhjemme, som ikke alle forældre i Danmark har mulighed for.

For det andet, men endnu vigtigere, har vi nogle engagerede lærere og pædagoger, der hver eneste dag yder en kæmpe indsats for, at vores børn og unge forlader skolen med flotte karakterer og trives i det daglige. Det gør de til trods for at de år efter år får færre muligheder for at hjælpe vores børn, og år efter år skal løbe stærkere og stærkere for at nå det samme.

Vi vil derfor gerne sige et dybfølt tak til alle lærere og pædagoger på Dragørs skoler for at gøre alt deres bedste med de få midler de har, og som kun bliver mindre og mindre mens tiden går.

Økonomistyring frem for alt

I snart 2 år har skolebestyrelserne gjort opmærksom på konsekvenserne for den nye økonomistyringsmodel for skolerne, den såkaldte Dragør-model. Både her i avisen, på sociale medier, i høringssvar, på møder i Det Rådgivende Skoleorgan, i breve til kommunalbestyrelsen, ved at stille spørgsmål på kommunalbestyrelsesmøde, og alle andre steder, hvor nogen ville lytte til os. Alligevel kører et flertal i kommunalbestyrelsen ufortrødent videre med en model, der per definition ikke kan virke i praksis.

Skolernes økonomi har nået bunden. Det viser alle nøgletal. Vi har de mest effektive skoler i hele landet, som formår at opnå de flotteste resultater til færrest penge. Det er også fakta. At tro, at der kan spares mere på folkeskolerne uden at det vil være på bekostning af den faglige undervisning og trivsel, kort sagt vores børns fremtid, er ikke følelser eller fornemmelser. Det er et luftkastel.

Med venlig hilsen

Carsten Friis Toft, Ida Lissau Jacobsen og Erwin Lansing

Skolebestyrelsforpersoner

På vegne af skolebestyrelserne i Dragør

Borgmester Kenneth Gøtterup og hans partifælder efterlyser i sidste uges Dragør Nyt fakta i debatten om kommunens nye styringsmodel på skoleområdet.

De fakta vil vi fra skolebestyrelserne gerne levere – helt uden i øvrigt at have en aktie i de politiske slagsmål på rådhuset.

Fakta er, at skolebestyrelserne på alle tre skoler har talt kraftigt imod den nye model, lige siden vi først blev præsenteret for den på Det Rådgivende Skoleorgan tilbage i 2022, i høringssvar til budgettet for 2023 og igen både i pressen samt ved at henvende os til byrådets medlemmer forud for behandlingen i byrådet for nogle uger siden.

Problemer med modellen

Hvorfor er skolerne så imod den nye model?

Det er vi, fordi den for det første giver os et markant dårligere grundlag at styre den enkelte skole på, og fordi den konsekvent låser skolebestyrelserne i en rolle, hvor vi skal tage stilling til, hvilket serviceniveau vi overhovedet har mulighed for at levere i Dragør – noget, som, vi mener, må være byrådets opgave.

Hvorfor gør den nye model det svært at styre driften på den enkelte skole?

Det gør den, fordi vi ikke længere på hver enkelt skole har mulighed for direkte at sikre sammenhæng mellem vores aktiviteter og vores økonomiske ramme.

Sker der budgetoverskridelser, udgiftsstigninger eller uforudsete ting på enten én af skolerne – eller især på det specialiserede børneområde, så rammer det økonomien på alle tre skoler, typisk midt i året, hvor det er meget svært at justere på planerne for året.

De seneste to år har vi oplevet, at forvaltningen midt i budgetåret har pålagt skolerne at finde besparelser for flere millioner kroner, grundet merudgifter på det specialiserede område.

I 11. time har politikerne i år fundet penge til at lukke hullet på merudgifter til kørsel – men først efter, at alle tre skolebestyrelser allerede havde stemt nye besparelser igennem.

Pengene mangler

Skolernes flotte overskud, som borgmesteren nævner i sit indlæg 8. maj, var en direkte konsekvens af, at forvaltningen havde bedt skolerne om at levere et driftsoverskud på cirka 750.000 kr. hver, som skulle sikre kassen mod merudgifter på det specialiserede område.

De penge er ikke sparet på grund af den nye model. De penge er hentet ved, at skolebestyrelserne og skolernes ledelse har udskudt vedligeholdelsesopgaver, udskudt genansættelser af ledige stillinger eller decideret afskediget personale, lavet nye ringetidssæt, der betyder, at lærerne på skolerne skal undervise flere lektioner, for at deres skema kan gå op, så der kan spares lærerstillinger væk, og en lang række andre tiltag, som skolebestyrelserne må stå på mål for, alene grundet den nye styringsmodel.

De penge, skolerne havde i overskud, havde vi forventet at få overført, da beløbet lå inden for de 2% af skolernes budget, man normalt har overførselsadgang til. Men byrådet tog 1,8 mio. kr. og gav dem til andre sektorer og politiske ønsker forud for det kommende kommunalvalg og gav kun skolerne cirka 400.000 kr. af vores egne penge tilbage.

De sidste penge mangler vi nu til aktiviteter, vi udskød sidste år.

Forringet kvalitet

Hvorfor er det forkert, at skolebestyrelserne skal fastsætte serviceniveauet på skoleområdet?

Politikerne har i samarbejde med skolebestyrelser, repræsentanter for personalet og ledelserne på skolerne lavet en flot skolepolitik for Dragør for kun få år siden. Den burde sætte rammen for en skole, hvor vi aktivt samarbejder med lokalområdet, udnytter vores dejlige lokale natur og rammer samt driver skoler med høj faglig kvalitet og god trivsel.

Men vi kan ikke planlægge langsigtet, fordi vi ikke har trygge økonomiske rammer.

Alle tre skoler har inden for de sidste to år haft alvorlige snakke om at afskaffe lejrskoler, og alle skoler har skåret ned på antallet af lejrskoledage. Alle tre skoler har også ændret i arbejdstiden for lærere og pædagoger, så der kan spares penge ved at få personalet til at løbe hurtigere. Skolebestyrelserne har i det hele taget været tvunget ud i en fast årlig proces med at trække kommunens skoler tættere og tættere på det lovgivningsmæssige minimum i forhold til undervisningstid og indhold i undervisningen.

Unaturlig høj loyalitet

Den eneste årsag til, at borgmesteren kan påstå, at den nye model virker, er, fordi skolebestyrelserne med unaturlig høj loyalitet imod en styringsmodel, vi lige fra starten har været kæmpe modstandere af, har påtaget sig at forringe kvaliteten af skolerne år efter år.

Den nuværende model giver ikke incitament til mere samarbejde og bedre styring, den giver i virkeligheden incitament til at få brugt hele sit budget så tidligt på året som muligt, så vi har en tom kasse, når forvaltningen kommer og beder om penge til specialområdet, hvert år.

Vi kan ikke takke modellen for den gode styring på skoleområdet. Vi kan takke vores dygtige skoleledere og en mere og mere presset medarbejdergruppe, der år efter år lægger ryg til flere forringelser af deres skoler.

Vi mener ikke, at vi kan leve op til de mål, der er i kommunens skolepolitik med de styringsrammer og økonomi, der er på skoleområdet på nuværende tidspunkt. Derfor foreslog vi også at spare i de midler, der er afsat centralt hos forvaltningen til indsatser i skolepolitikken, men det fik vi nej til, så vi i stedet for kunne beslutte at spare lærerstillinger væk.

Her har vi brug for, at politikerne er med til at stå på mål for, hvornår vi rammer bunden, hvor lavt vi vil have vores skoletilbud i Dragør ned, før det er lavt nok.

Skolerne leverer gode faglige resultater hvert år, på trods af at vi fast ligger som en af de kommuner, der bruger færrest penge på skolerne, målt pr. elev. Vi er oprigtigt bekymrede for, om vi fortsat kan forvente så gode resultater.

Politisk beslutning

I skolebestyrelserne har vi ikke ansvaret for den fælles økonomi – hverken på det samlede ørneområde eller i kommunen som helhed.

Ifølge lovgivningen har vi alene ansvaret for budgettet på den enkelte skole. Så det må være en politisk prioritering, om vi skal fortsætte med at udhule den almene skole år efter år, eller om man vil finde pengene et andet sted i kommunens budget. Hvor skal vi ikke pege på, men som det er med den nye model, så lukker borgmesteren øjnene for de fakta, han ellers efterspørger, og lader skoleområdet sejle sin egen sø med en model, vi aldrig har bakket op om.

Med venlig hilsen

Carsten Friis Toft, Ida Lissau Jacobsen og Erwin Lansing Skolebestyrelsesforpersoner Nordstrand Skole, Dragør Skole og St. Magleby Skole