Droso

På torsdagens kommunalbestyrelsesmøde forventes et politisk flertal at stemme for implementering af en økonomisk model, som tvinger Dragørs skoler ud på gyngende grund.

Dragør modellen er en styringsmodel, samarbejdsmodel og økonomiske model, som “skal sikre at lederne med økonomiansvar på skoleområdet sammen og hver for sig har fokus på at fastholde elever i almenområdet eller så tæt på almenområdet som muligt, samt styrke den forebyggende og tidlige indsats og skabe inkluderende læringsmiljøer på skolerne.”

Det lyder måske alt sammen meget godt, når man hurtigt læser teksten, og måske i øvrigt går hurtigt forbi og har fået noget i øjet. Vi vil dog fra skolebestyrelsernes side kraftigt advare mod modellen. Og vil derfor endnu en gang slå på tromme for, at flertallet i Kommunalbestyrelsen genbesøger Dragør modellen – ikke mindst den økonomiske sammensætning af modellen.

Dragør modellen kommer til at udhule almenskolernes økonomi fuldstændig og yderligere efterlade børn på perronen, som virkelig har behov for et specialtilbud. Det er enormt uhensigtsmæssigt og trist. Helt konkret betyder det, at allerede her kun tre måneder ind i 2024 skal skolerne genåbne budgetterne og finde besparelser for adskillige millioner kroner. Besparelser som kun kan hentes ved at reducere nogle af de forebyggende indsatser, eller på den almindelige undervisning og skoledrift.

Modellen betyder, at flere områders økonomi nu bliver lukket inde i samme hermetisk lukkede system, samt at disse områder nu skal dele og fordele al økonomi.

Områderne er:

• De tre folkeskoler
• Specialklasserækken med op til 20 elever
• Eksterne specialskoler
• Undervisningsdelen på behandlingsskoler
• Samt kørsel til og fra special- og dagbehandlingsskoler.

Dragør (og mange andre kommuner) har igennem længere tid oplevet en stigning af børn og unge, som har behov for specialtilbud, hvilket også medfører en stigning af udgifter til netop dette område.

Med Dragør modellens vedtagelse ligger der fra politisk side et ønske om, “at begrænse udgifterne på skoleområdet til specialiserede undervisningstilbud ved at etablere nye incitamenter på skoleområdet til at segregere færre elever til specialtilbud.”

Det vil kort og godt sige, at det politiske mål er, at færre elever skal have et specialtilbud og skolerne skal være bedre til at finde andre løsninger. Nye løsninger, som vel og mærke koster tid og penge, mens skolerne samtidig skal spare for at dække de løbende budgetoverskridelser på specialområderne. Vi vil gerne invitere politikerne som gæsteunderviser til madkundskab med emnet at blæse og have mel i munden på samme tid!

Dragør kommune har i forvejen landets andenhøjeste inklusionsprocent – derfor har vi meget svært ved at se, hvor mange flere krumspring skolerne skal kunne lave, for at inkludere yderligere børn, som ville have meget bedre af et specialtilbud.

Vi mener faktisk, at det er uforsvarligt, at det bliver skolernes ansvar at løse udfordringerne med stigende omkostninger til børn med særlige behov.

Vi er enormt kede af retorikken i modellen, som ikke værdsætter de anstrengelser lærerne og pædagogerne hver eneste dag yder på skolerne for at hjælpe børn med ekstra behov, og mener at modellen på ingen måde har barnets tarv i fokus.

Modellen har allerede slået fejl

Dragør – modellen er ikke opstået ud af det blå, men er inspireret af en lignende model, som Nyborg kommune har kørt med i en årrække. I løbet af efteråret 2023 blev det dog meget klart at Nyborg-modellen har fejlet eklatant. Nyborg kommune er blevet rådet til at skrotte modellen helt og skylle den ud med badevandet, og kommunen står nu med en kæmpe regning, som de skal ud og finde midler til for at lappe hullerne, som er opstået som konsekvens af Nyborg modellen. Alene i år skal Nyborg kommune finde et tocifret millionbeløb som en direkte konsekvens af Nyborg modellen. Den situation skulle vi helst undgå at stå i i Dragør kommune om få år!

Og vi er uforstående overfor at man fra politisk side kan finde så mange gode elementer og inspiration i Nyborg modellen, men når det viser sig, at den fejler, så vender man det døve øre til? Lad os nu lære af andres erfaringer!

Modellen er ekstremt urimelig. Skolelederne skal bl.a. indgå i et ledelsesteam, som sammen skal blive enige om, hvordan midlerne skal fordeles og hvem der skal betale regningen. Som før nævnt ser vi allerede ind i et merforbrug på flere millioner kroner på specialområdet, hvoraf en stor del skyldes merforbrug for befordring af elever, som køres til special- og dagbehandlingstilbud. Det skal de tre skoler nu skal finansiere. Det er dybt urimeligt, at de tre skoler bliver gjort ansvarlige for en faktor, som de ingen indflydelse har på.

Vi har tre skoler, som historisk set er ret gode til at overholde deres budgetter. Der er stram styring af begrænsede midler, men det giver trods alt en vis ledelsesfrihed at man hver især har haft ansvar for egen baghave. Denne ledelsesfrihed fjernes nu fuldstændig.

Hvis målet er, at flere børn og unge skal trives på vores folkeskoler, skal skolerne tilføres ekstra midler for at vedligeholde og udbygge de eksisterende tiltag, som allerede foregår på skolerne i dag. Skolerne gør i forvejen alt de kan, med de midler de har tilbage efter mange års besparelser. Besparelser som allerede i dag er gået ud over tiltag, som skal inkludere og støtte børn og unge, så de i højere grad forbliver i folkeskolerne og i lokalområdet.

Hvis politikerne virkelig mener det, når de siger, at færre børn skal visiteres til et specialtilbud, skal disse besparelser rulles tilbage. Det er i hvert fald ikke en løsning at pålægge skolerne nye besparelser for f.eks. et forfejlet udbud af taxa- og buskørsel, som er tilfældet lige her og nu.

Mvh Skolebestyrelserne på Dragør Skole, Nordstrandskolen og Store Magleby Skole