Droso

Borgmester Kenneth Gøtterup og hans partifælder efterlyser i sidste uges Dragør Nyt fakta i debatten om kommunens nye styringsmodel på skoleområdet.

De fakta vil vi fra skolebestyrelserne gerne levere – helt uden i øvrigt at have en aktie i de politiske slagsmål på rådhuset.

Fakta er, at skolebestyrelserne på alle tre skoler har talt kraftigt imod den nye model, lige siden vi først blev præsenteret for den på Det Rådgivende Skoleorgan tilbage i 2022, i høringssvar til budgettet for 2023 og igen både i pressen samt ved at henvende os til byrådets medlemmer forud for behandlingen i byrådet for nogle uger siden.

Problemer med modellen

Hvorfor er skolerne så imod den nye model?

Det er vi, fordi den for det første giver os et markant dårligere grundlag at styre den enkelte skole på, og fordi den konsekvent låser skolebestyrelserne i en rolle, hvor vi skal tage stilling til, hvilket serviceniveau vi overhovedet har mulighed for at levere i Dragør – noget, som, vi mener, må være byrådets opgave.

Hvorfor gør den nye model det svært at styre driften på den enkelte skole?

Det gør den, fordi vi ikke længere på hver enkelt skole har mulighed for direkte at sikre sammenhæng mellem vores aktiviteter og vores økonomiske ramme.

Sker der budgetoverskridelser, udgiftsstigninger eller uforudsete ting på enten én af skolerne – eller især på det specialiserede børneområde, så rammer det økonomien på alle tre skoler, typisk midt i året, hvor det er meget svært at justere på planerne for året.

De seneste to år har vi oplevet, at forvaltningen midt i budgetåret har pålagt skolerne at finde besparelser for flere millioner kroner, grundet merudgifter på det specialiserede område.

I 11. time har politikerne i år fundet penge til at lukke hullet på merudgifter til kørsel – men først efter, at alle tre skolebestyrelser allerede havde stemt nye besparelser igennem.

Pengene mangler

Skolernes flotte overskud, som borgmesteren nævner i sit indlæg 8. maj, var en direkte konsekvens af, at forvaltningen havde bedt skolerne om at levere et driftsoverskud på cirka 750.000 kr. hver, som skulle sikre kassen mod merudgifter på det specialiserede område.

De penge er ikke sparet på grund af den nye model. De penge er hentet ved, at skolebestyrelserne og skolernes ledelse har udskudt vedligeholdelsesopgaver, udskudt genansættelser af ledige stillinger eller decideret afskediget personale, lavet nye ringetidssæt, der betyder, at lærerne på skolerne skal undervise flere lektioner, for at deres skema kan gå op, så der kan spares lærerstillinger væk, og en lang række andre tiltag, som skolebestyrelserne må stå på mål for, alene grundet den nye styringsmodel.

De penge, skolerne havde i overskud, havde vi forventet at få overført, da beløbet lå inden for de 2% af skolernes budget, man normalt har overførselsadgang til. Men byrådet tog 1,8 mio. kr. og gav dem til andre sektorer og politiske ønsker forud for det kommende kommunalvalg og gav kun skolerne cirka 400.000 kr. af vores egne penge tilbage.

De sidste penge mangler vi nu til aktiviteter, vi udskød sidste år.

Forringet kvalitet

Hvorfor er det forkert, at skolebestyrelserne skal fastsætte serviceniveauet på skoleområdet?

Politikerne har i samarbejde med skolebestyrelser, repræsentanter for personalet og ledelserne på skolerne lavet en flot skolepolitik for Dragør for kun få år siden. Den burde sætte rammen for en skole, hvor vi aktivt samarbejder med lokalområdet, udnytter vores dejlige lokale natur og rammer samt driver skoler med høj faglig kvalitet og god trivsel.

Men vi kan ikke planlægge langsigtet, fordi vi ikke har trygge økonomiske rammer.

Alle tre skoler har inden for de sidste to år haft alvorlige snakke om at afskaffe lejrskoler, og alle skoler har skåret ned på antallet af lejrskoledage. Alle tre skoler har også ændret i arbejdstiden for lærere og pædagoger, så der kan spares penge ved at få personalet til at løbe hurtigere. Skolebestyrelserne har i det hele taget været tvunget ud i en fast årlig proces med at trække kommunens skoler tættere og tættere på det lovgivningsmæssige minimum i forhold til undervisningstid og indhold i undervisningen.

Unaturlig høj loyalitet

Den eneste årsag til, at borgmesteren kan påstå, at den nye model virker, er, fordi skolebestyrelserne med unaturlig høj loyalitet imod en styringsmodel, vi lige fra starten har været kæmpe modstandere af, har påtaget sig at forringe kvaliteten af skolerne år efter år.

Den nuværende model giver ikke incitament til mere samarbejde og bedre styring, den giver i virkeligheden incitament til at få brugt hele sit budget så tidligt på året som muligt, så vi har en tom kasse, når forvaltningen kommer og beder om penge til specialområdet, hvert år.

Vi kan ikke takke modellen for den gode styring på skoleområdet. Vi kan takke vores dygtige skoleledere og en mere og mere presset medarbejdergruppe, der år efter år lægger ryg til flere forringelser af deres skoler.

Vi mener ikke, at vi kan leve op til de mål, der er i kommunens skolepolitik med de styringsrammer og økonomi, der er på skoleområdet på nuværende tidspunkt. Derfor foreslog vi også at spare i de midler, der er afsat centralt hos forvaltningen til indsatser i skolepolitikken, men det fik vi nej til, så vi i stedet for kunne beslutte at spare lærerstillinger væk.

Her har vi brug for, at politikerne er med til at stå på mål for, hvornår vi rammer bunden, hvor lavt vi vil have vores skoletilbud i Dragør ned, før det er lavt nok.

Skolerne leverer gode faglige resultater hvert år, på trods af at vi fast ligger som en af de kommuner, der bruger færrest penge på skolerne, målt pr. elev. Vi er oprigtigt bekymrede for, om vi fortsat kan forvente så gode resultater.

Politisk beslutning

I skolebestyrelserne har vi ikke ansvaret for den fælles økonomi – hverken på det samlede ørneområde eller i kommunen som helhed.

Ifølge lovgivningen har vi alene ansvaret for budgettet på den enkelte skole. Så det må være en politisk prioritering, om vi skal fortsætte med at udhule den almene skole år efter år, eller om man vil finde pengene et andet sted i kommunens budget. Hvor skal vi ikke pege på, men som det er med den nye model, så lukker borgmesteren øjnene for de fakta, han ellers efterspørger, og lader skoleområdet sejle sin egen sø med en model, vi aldrig har bakket op om.

Med venlig hilsen

Carsten Friis Toft, Ida Lissau Jacobsen og Erwin Lansing Skolebestyrelsesforpersoner Nordstrand Skole, Dragør Skole og St. Magleby Skole